Forretningsudvalg
Forståelsespapir

Forståelsespapir for Folkekirke & Religionsmøde

 

Indledning og baggrund

I 2018 bad biskopperne stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde[1] om at kigge på den fremtidige organisering af religionsmødearbejdet på nationalt plan. Folkekirke og Religionsmøde I påbegyndte arbejdet, men blev hurtigt klar over, at indholdsdelen skulle afklares før strukturdelen.

Det førte til en visionsproces både for eksterne interessenter, i forhold til Folkekirke og Religionsmøde I, i og omkring folkekirken. Visionsprocessen for eksterne blev afholdt den 4. februar 2019 og den 28. februar 2019 blev der afholdt visionsproces for bestyrelsen for Folkekirke og Religionsmøde I. Herefter blev materialet fra processen samlet i vedhæftede anbefaling fra Folkekirke og Religionsmøde I’s bestyrelse, der blev vedtaget af bestyrelsen 9. april 2019: ’Folkekirkens religionsmødeopgaver i et 5 – 10 årigt perspektiv – definering af fem arbejdsfelter og forslag til ny organisering’

Biskopperne behandlede anbefalingerne på deres møde den 23. -26. april 2019 og valgte at følge Folkekirke og Religionsmøde I’s anbefalinger, således at Københavns Stift på vegne af biskopperne ville indsende en ansøgning til Kirkeministeriet om, at der oprettes en nyt samarbejde om religionsmøde. Dette samarbejde skal forankres i Københavns Stift, men have nationalt opdrag.

Sidste møde i Folkekirke og Religionsmøde I’s bestyrelsen blev holdt i november 2019. Her blev arbejdet inden for den hidtidige struktur afsluttet.

Den fremtidige organisation benævnes i dette papir Folkekirke og Religionsmøde II.

Overordnet mindes der om, at dét, der adskiller Folkekirke og Religionsmøde II fra Folkekirkens migrantarbejde, består i at Folkekirkens migrantarbejde først og fremmest retter sig til mennesker, der nys er kommet til Danmark, og som er eller bliver kristne og ønsker en folkekirkelig praksis, hvor religionsmødet er, som ordet siger, et møde mellem flere religioner. Migrantarbejdet er et internt kirkeligt anliggende, mens religionsmødet både er et internt kirkeligt anliggende og et eksternt anliggende i forhold til andre trossamfund og samfundet.

Der er brug for både et folkekirkens migrantarbejde og et folkekirkeligt religionsmøde arbejde, og der er brug for et samarbejde mellem de to, selvom de har forskelligt sigte. Overlap kan finde sted.

Det er vigtigt, at Folkekirke og Religionsmøde II ikke lukker sig om sig selv i religionsmødearbejdet, men skal være relevant for samfundet.

Organisation

Forudsætninger:

  • Det er vigtigt at sikre en dynamisk struktur, så alle stifter kan blive involveret i arbejdet, selvom arbejdet formelt er forankret i ét stift.
  • Forankringen i alle stifter sikres gennem forretningsudvalget, der holder 2 årlige møder. Medlemmer af forretningsudvalget udpeges af den lokale biskop, og kan udpeges både blandt læge og gejstlige. Københavns biskop er født medlem af forretningsudvalget.
  • En tydelig forankring af arbejdet i folkekirkens struktur er vigtig for at gøre arbejde operativt.

Det er vigtigt, at en ny struktur sætter rammerne for at arbejdsfelterne placeret hos samarbejdsparter kan samvirke og skabe synergi.

Forslag:

  • En gang årligt, deltager repræsentanter for landets stiftsråd, de ansatte ved F&R samt driftsledelsen i forretningsudvalgets møde (Stormødet).
  • Forretningsudvalgets funktionsperiode følger stiftsrådets funktionsperiode.
  • Hvert stiftsråd udpeger en repræsentant til deltagelse i det årlige stormøde, men den pågældende behøver ikke selv at have plads i stiftsrådet. Det kan fx være ét medlem fra stiftsrådets udvalg for folkekirke og religionsmøde, fra en lokal kirkelig eller ikke-kirkelig organisation eller en anden person med særlig interesse eller viden.
  • På Stormødet godkendes den årlige beretning udarbejdet i samarbejde mellem medarbejdere og driftsledelsen. På Stormødet drøftes retningslinjer for arbejdet og det følgende års fokus.
  • Retningslinjerne for det følgende år skal af biskoppen over Københavns stift forelægges bispekollegiet inden bispemødet i oktober. Der arbejdes typisk med ét fokusområde pr år – og dette kan gentages.
  • Forretningsudvalget udpeger en driftsledelse efter indstilling fra Biskoppen over Københavns stift. Driftsledelsen består af 5 personer. Følgende kompetencer skal være repræsenteret; 1-2 personer skal have stor indsigt (teologisk faglighed og/eller praktisk faglighed) på religionsmødeområdet, mindst én person med dygtighed inden for ledelse og organisation, 1-2 personer med bredt netværk og kontakt til civilsamfundet og det kirkelige miljø. Driftsledelsen arbejder på biskoppens mandat.
  • Driftsledelsen er den daglige ledelse for arbejdet i Folkekirke og Religionsmøde.
  • Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
  • Forretningsudvalget fastsætter retningslinjerne for driftsledelsens arbejde.
  • Driftsledelsen har ansvaret for, at retningslinjerne følges og bistår medarbejderne med at bruge folkekirkestruktur og netværk.
  • Medarbejdere ansættes ved, at driftsledelsen indstiller til Københavns biskop. Københavns biskop træffer den endelige beslutning.
  • Uenighed mellem forretningsudvalg og driftsledelsen afgøres af biskoppen over Københavns stift.

Opgaveindhold

Religionsmødet skal være landsdækkende og forankret i stifterne. Vidensindsamling og netværksdannelse er hovedområderne.

Forudsætninger:

  • Forbindelsen til stiftsudvalg og ressourcepersoner i stifterne er vigtige for at arbejdet lykkes.
  • En tydelig forankring af arbejdet i folkekirkens struktur er vigtig for at gøre arbejde operativt.

Forslag:

  • Medarbejderne er forpligtet til at holde 3 årlige møder med repræsentanter for Folkekirkens Migrantarbejde.
  • Alle stifter besøges mindst én gang årligt. Stiftsudvalg og ressourcepersoner bl.a. provster og relevante lægfolk er centrale i besøgene.
  • Netværksopbygning og netværksvedligeholdelse blandt de lokale ressourcepersoner er central. De skal oprette en vidensbank så man kan facilitere et lokalt arbejde. – Arbejdet skal være opsøgende, der skal ydes en proaktiv indsats, hvor F&R inspirerer og opfordrer til, at der arbejdes med religionsmøde lokalt i sognene.

Videns og idébank om religionsmøde

  • Der skal samles viden om religionsmødets konkrete muligheder og udfordringer samt videreformidles og opkvalificeres til lokale løsninger til inspiration for andre sogne.
  • Der skal udvikles dialogfremmende materialer til inspiration inkl. redskaber.
  • Medarbejderne skal være tilgængelige som relevante ressourcer for sogne, provstier og stifter / stiftsudvalg og facilitere et beredskab i samarbejde med stifterne, der lokalt kan være med til at videreudvikle og omsætte ressourcerne til handling.

Religionsmøde for fagprofessionelle, politikere og civilsamfundsaktører

  • Gennem samskabelse med lokale aktører at arbejde for faglig opkvalificering af fagprofessionelle, der skal håndtere religionsmødet i dagligdagen (fx lærere, sygeplejersker/læger, SOSU’er, pædagoger).
  • Netværksdannelse for politikere og civilsamfundsaktører, der skal bidrage til at løse problematikker omkring religionsmødet i samfundet
  • Udvikle dialogskabende materialer og redskaber til refleksionspraksis.

Netværk med andre religioner 

  • Etablere et multilateralt råd eller tænketank om tros- og livssyn i samfundet, der kan styrke relationer mellem trossamfundene og kvalificere religions legitime plads i det offentlige rum samt styrke religiøse lederes synlighed og ansvar for samfundet.
  • Styrke bilaterale netværk og samtale med andre religioner.

Endvidere varetages følgende opgaver, eventuelt i samarbejde med andre aktører:

Netværk mellem ansatte og frivillige i folkekirken

  • Opkvalificere ansatte og frivillige i folkekirken, der i hverdagen indgår i relationer med mennesker med anden tro eller livssyn (fx skole-kirke medarbejdere, gravere, hospitalspræster, beredskabspræster, sognepræster, frivillige og menighedsråd).
  • Opkvalificere det religions- og livssynsmøde, der i dag opstår mange steder i samtalens rum ved fx babysalmesang, dåbssamtaler og begravelsessamtaler.
  • Udvikle dialogskabende materialer og redskaber til praksisrefleksion.

 

Evaluering af organisationen efter senest 5 år.

 

Helle Ostenfeld og Michael Krogstrup den 10. juni 2020

 

[1] Folkekirke og Religionsmøde I dækker over det oprindelige samarbejde, der i 2005 var indgået mellem 8 stiftsøvrigheder.