religionsmoede.dk
Skolens kirkegang til jul - en kompliceret evergreen

Skolens kirkegang til jul

Vores håb er, at materialet kan være til hjælp for præsterne i deres refleksioner i forbindelse med planlægningen af skolens kirkegang til jul i år. Og at det kan bruges, som udgangspunkt for samtaler imellem kollegaer (præster og organister og kirketjenere) og i menighedsråd.

 

I undersøgelsen finder vi, at der er meget stor forskel på, hvordan præsterne gør. Skolerne er meget forskellige både med hensyn til elevsammensætning, og deres ønsker til kirkegangen til jul. Der er mindst to forskellige betegnelser i spil "julegudstjeneste" og "juleafslutning". Derfor kalder vi materialet "Skolens kirkegang til jul. En kompliceret evergreen". De allerfleste præster, vi har interviewet, er virkelig glade for traditionen – en glæde vi også oplever hos skolerne og eleverne. Deraf evergreen.

 

Skolen er en af de institutioner i Danmark, hvor der finder flest religionsmøder sted. Møder mellem mennesker med forskellig tro og livssyn i allerbredeste forstand. Samtidig er skolen en del af det fælles offentlige rum, som er præget af den sekulære grundidé, at religion bør holdes i det private. Hvilke tanker gør præsterne sig om deres rolle og muligheder i forhold til samarbejde med skolen? Hvordan tager præsterne imod den mangfoldige gruppe af elever?

 

Vores undersøgelse har givet anledning til af fremhæve følgende punkter:

  • Præsterne har typisk ikke noget direkte samarbejde med skolerne. 
  • Alligevel forsøger de at tage hensyn til skolerne f.eks. ved at bruge eller aflægge præstekjolen – alt efter om de fornemmer, at der skal skrues og eller ned for det forkyndende.
  • For både præster og skole er fællesskabet det overordnede formål med skolens kirkegang til jul. ’Vi’ er fælles om at ville det fælles, men det er mere uklart, hvor langt det fælles faktisk strækker sig.
  • Selvom der er store forskellige imellem, hvordan præsterne faktisk afholder skolens kirkegang til jul, så er det gennemgående, at præsterne er mindre tilbøjelige til at ville holde fast i en eksisterende tradition, mens skolerne beskrives som dem, der gerne vil holdes fast i ’same procedure as last year’.

Læs materialet her