Handlingsplan
Den 28. november 2014 vedtog bestyrelsen en ny handlingsplan, der skal sætte kursen for Folkekirke og Religionsmødes (F&R) arbejde og udvikling i 2015-2016.
To vigtigt tendenser i handlingsplanen
Med den nye handlingsplan ønsker F&R:
- At bringe folkekirken i spil som en ressource, der kan kvalificere det religionsmøde, der til dagligt foregår mange steder i det danske samfund.
- At tilbyde ad hoc læringsmiljøer på religionsmødeområdet i og uden for folkekirken – gerne i samarbejde med eksisterende faglige netværk for fx boligforeninger, sygehuspræster, skole-kirkesamarbejdet, kirkegårdsforvaltere osv.
I forbindelse med lancering af handlingsplanen udtaler generalsekretær Kåre Schelde Christensen. ”Det er afgørende, at vi, der tilkender religion en legitim og vigtig rolle i det moderne samfund, også bidrager til at få hverdagen i det flerreligiøse samfund til at fungere. Ellers risikerer vi, at udfordringer omkring religiøs mangfoldighed i Danmark bliver løst gennem neutralitetspolitikker, som fx oprettelse af neutrale refleksionsrum på nogle af de nye supersygehuse afspejler. For at modvirke denne tendens ønsker vi i F&R gennem de næste to år bl.a. at skabe læringsmiljøer for forskellige faggrupper, der til dagligt skal håndtere reelle udfordringer i det flerreligiøse samfund. Her kan folkekirken vise sig som en ressource, der strækker langt ud over dens egne grænser.”
Læs hele handlingsplanen her