Tekst og foto: Bo Nygaard Larsen
»For mig er det afgørende, at vi kender vores rødder. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at møde en anden religion, hvis vi ikke er forankret i vores egen.«
Sådan lød det fra Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift, da hun lørdag den 14. april talte på konferencen Religionsmøde i dit stift – set fra skolen, uddannelsesinstitutionen og hospitalet i Hannerup Kirke i Fredericia. Konferencen var arrangeret af Folkekirke & Religionsmøde, F&R, der har til formål at styrke folkekirkens møde med andre religioner og livstydninger.
»Verden er blevet mindre, og vi har fået flere religioner i Danmark. Det har været med til at skabe en mangfoldighed, og jeg tror, at mødet med den fremmede på mange måder kalder nye sider frem i os. Vi er ikke før blevet udfordret, som vi bliver nu, og derfor er det vigtigt, at vi kender vores egen tro, sagde Marianne Gaarden og fortsatte:
»Efterhånden som vores egen hjemmebane bliver konfronteret med andre religioner i en mere global verden, stiger interessen generelt for det religiøse. Hvor det i 80erne og 90erne var et tabu at tale om Gud og Jesus, oplever jeg, at man nu hellere end gerne stiller spørgsmål. Det er muligt, at der næsten ikke er huller i danskernes uvidenhed om kristendom, men de er nysgerrige og vil gerne vide mere.«
Biskop Marianne Gaarden talte til "Religionsmøde i dit stift - set fra skolen, uddannelsesinstitutionen og hospitalet"
Mødet med andres spiritualitet
En del af det religionsbillede omhandler også spiritualiteten med eksempelvis clairvoyance, som flere og flere danskere praktiserer. For Marianne Gaarden er samtalen med disse mennesker også et udtryk for et religionsmøde.
»Som folkekirke har vi en forpligtigelse til at tage deres religiøse erfaring alvorligt og ikke bare negligere den. Vi skal huske på, at mange af disse mennesker også er medlem af folkekirken, og føler de sig ikke anerkendt, melder de sig ud. Dermed mister vi en mulighed for at tilbyde dem en anden tolkning af deres erfaringer med det religiøse,« sagde Marianne Gaarden og pegede blandt andet på Pilgrimshuset i Maribo, meditationsgudstjenester og kristen yoga som modsvar.
Erfaring og teologi er forbundet
Hun hæftede sig også ved, at afstanden mellem religionsmødet og teologien er blevet kortere de senere år. Årsagen er blandt andet et opgør med den dialektiske teologi, der benægter muligheden for at forene tro med den menneskelige erfaring.
»Den dialektiske teologi har sat sit fingeraftryk på debatten og har skubbet det med den menneskelige erfaring ud, fordi man nærmest anså det som forræderi mod teologien, hvis man talte om en religiøs erfaring. Det er dybt problematisk, for tro og erfaring hører sammen, og derfor er jeg glad for, at religionsmødet i dag bliver taget teologisk alvorligt,« sagde Marianne Gaarden.
I den forbindelse talte hun for en religiøsitet, der er i konstant bevægelse med nye former og forskellige udtryk.
»Truslen for mig at se er ikke den fremmede religion eller nyreligiøsiteten. Det er simpelthen tabet af vores egen religiøse identitet og kendskabet til vores egen kristendom. Det betyder ikke, at vi skal sige og gøre, som vi altid har gjort. Hvis vi gør det, siger vi alligevel ikke det samme, for folk har nogle andre forudsætninger for at forstå, hvad vi siger, end de havde tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi som kirke hele tiden forsøger at være i dialog med vores samfund og tilpasse den kristne forkyndelse for at kunne komme ud med det gamle budskab,« sagde Marianne Gaarden.
