På Institut Sankt Joseph er alle elever velkomne uanset tro og religiøst tilhørsforhold, forklarer skoleleder Peter Franklin.
Af Svend Løbner, Sameksistens
Man behøver ikke være katolik for at gå i katolsk skole. Man behøver heller ikke være kristen. Ikke en gang troende. At sætte sit barn i Institut Sankt Joseph på Dag Hammarskjölds Allé i København handler om noget helt andet: At blive menneske, som citatet på skolens facade udtrykker det: ”Det er menneskets opgave at blive menneske”.
Citatet fra Cicero er emne for skoleleder Peter Franklins indlæg på Kristent-Muslimsk Samtaleforums online konference ”Religiøsitet og Faglighed i Velfærdssamfundet” på lørdag. Kristent-Muslimsk Samtaleforum er en underafdeling i organisationen Folkekirken & Religionsmøde.
Vi beder Peter Franklin uddybe citatet og forklare, hvad det betyder for hans skole, som jo er erklæret katolsk. Hvordan forholder skolen sig børn fra både anderledes troende og ikketroende familier?
– Når man sætter sit barn på katolsk skole, har vi ikke nogen forestilling om at der er et bestemt facit, vi skal pådutte børnene. Målet er ikke at de skal blive katolikker hurtigst muligt! Vi respekterer, at der er mange måder at være religiøs og ikke-religiøs på. Og vi vil lære eleverne at respektere hinanden gensidigt.
Vil kvalificere elevernes egne overvejelser
For Peter Franklin går faglighed og tro hånd i hånd. Det er et erklæret mål at arbejde med både uddannelse og dannelse.
– Vi gør det, man jo gør på skoler: udruster eleverne med det faglige, der personlige og det sociale. Men det handler også om det åndelige, det religiøse, det spirituelle. Selvfølgelig i fuld respekt for, om man kommer fra en ikkereligiøs baggrund, eller om man er muslim, kristen, jøde eller hindu.
Katolske skoler har en lang tradition for at have elever fra forskellige religiøse baggrunde, oplyser Peter Franklin. I Mellemøsten findes der en del katolske skoler, hvor flertallet at eleverne er muslimer.
– Målet er ikke at holde det religiøse adskilt; målet er at understøtte eleverne og kvalificere deres overvejelser: Hvem er jeg, hvad skal jeg med mit liv, og hvad tror jeg på? Når vi arbejder med retræter, filosofiundervisning, meditation og socialpraktik, så handler det alt sammen om at kvalificere elevernes overvejelser over eget liv. Om at kommer tættere på både sig selv og på Gud – som i bund og grund er den samme bevægelse.
Religion bliver taget alvorligt
Samtidig fastslår skolelederen, at Institut Sankt Joseph ikke blot er en religionsskole, men specifik kristen – katolsk:
– Den muld vi står i – og den væg, vi dagligt spiller bold op ad – er det kristne livs- og menneskesyn. Og vi har fx morgensang med bøn hver morgen, som alle skal deltage i.
Er det ikke et problem for ikkekristne familier?
– Nej, det oplever vi faktisk ikke. Når vi har nogle af væres familier med muslimsk baggrund om, hvorfor de sætter deres børn hos os, så svarer de, at de gerne vil have deres børn et sted, hvor det at have et religiøst tilhørsforhold bliver taget alvorligt. Og så lever man med, at det ikke er en muslimsk skole, men kristen skole, hvor der også er gudstjenester.
Er det så på grund af de bløde kristne værdier?
– Jeg ved ikke, om der findes eksklusive kristne, katolske værdier. Der findes menneskelige værdier og på den katolske skole er der tale om et humanistisk dannelsesprojekt, som også indbefatter udviklingen at det det åndelige og religiøse. I vores formålsparagraf står der, at vi skal skabe et skolemiljø, hvor evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende. Kort sagt vil vi gerne frisætte vores elever til at kunne og turde læne sig ind i det liv, de har fået. Og til altid og i alle sammenhænge at fastholde alle menneskers umistelige værd.
Brudflader håndteres respektfuldt
Brudfladerne mellem faglighed og åndelighed er en spændende balancegang, mener Peter Franklin:
– Her er vi privilegerede, fordi vi som katolsk skole er et tilvalg for forældrene. Selv om der er mange forskellige motiver, så er det trods alt et tilvalg. Når vi fx gennemfører obligatorisk socialpraktik, så er det for at give vores elever erfaringer med, at der er brug for dem ude i verden. Det er en del af pakken.
Men brudfladerne er der selvfølgelig, indrømmer han. Og de skal håndteres respektfuldt.
– Det er afgørende vigtigt for skolen, at vi hver morgen sammen kan bede Fader vor eller Frans af Assisis tværreligiøse bøn for fred i verden. Men præcis lige så vigtigt et det, at samtlige elever oplever sig mødt og rummet med alt, hvad de er – og med den kultur, hver enkel er rundet af.
Dette er en balancegang, som i den grad kalder på et skolemiljø præget at omsorg, respekt og dialog.
Må gerne indrette bederum på skolen
Peter Franklin håber, at ikketroende, muslimer, jøder og andre oplever skolens rummelighed:
– De oplever forhåbentlig, at de værdier, der ligger i kristendommen ikke er eksklusivt kristne, men almenmenneskelige. Værdier, som man uanset om man er jøde, muslim eller ikketroende kan sige ja til. Men synes man at indpakningen bliver for kristen, skal man selvfølgelig ikke sætte sit barn i en katolsk skole.
Skolelederen er dog villig til at gå langt for at for eksempel muslimske elever skal føle sig hjemme på skolen:
– Hvis der kommer en muslimsk familie og spørger, om de ikke nok kan få lov til at indrette et bederum på skolen, så vil jeg sige, at det er de meget velkomne til. Men eleverne kan ikke lade være med at deltage i morgensang, gudstjenesten mv. Det er obligatorisk på skolen. Vi er en katolsk skole. Det er vores rødder og det, der holder os sammen. Men vi er åbne for andre former for bøn i huset.
Peter Franklin konkluderer:
Skolens motto ”Det er menneskets opgave at blive menneske” handler helt grundlæggende om, at vi gerne vil danne vores elever til ansvar for eget liv, for medmennesket og for verden – til forhåbentlig større frihed, retfærdighed og fred. Og så vil vi gerne hjælpe hvert enkelt barn på vej i forhold til den længste rejse af dem alle; nemlig ”rejsen indad”. – Ét citat fra Dag Hammarsköld – på hvis allé, vi holder skole.
Skoleleder Peter Franklin taler ved Kristent-Muslimsk Samtaleforums konference på lørdag den 31. oktober 2020 omkring kl. 09.30.
Læs mere om Kristent-Muslimsk Samtaleforum her.
Artiklen er også udgivet på Sameksistens her.
