OM VEJLEDNINGEN
Denne vejledning er udarbejdet i 2004 af et udvalg under stiftssamarbejdet
Folkekirke og Religionsmøde på baggrund af et møde med repræsentanter
for Udlændingestyrelsen. Vejledningen anbefales endvidere af
Danske Kirkers Råd. Vejledningen er revideret i 2016. Formålet er at give
et redskab, der kan hjælpe menigheder til at overveje, hvordan de kan forholde sig ansvarligt i mødet med muslimske asylansøgere, der ønsker dåb.
Folkekirke og Religionsmøde
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
mail@religionsmoede.dk
Tlf. 38 38 49 91
www.religionsmoede.dk
INDLEDNING
Kristne menigheder i Danmark har i mange år haft kontakt med asylansøgere med forskellig religiøs baggrund. På basis af disse erfaringer gives der her en vejledning, der retter sig mod de særlige problemstillinger, som mødet med muslimske asylansøgere rejser. De fleste af de råd, som gives her, gælder imidlertid også for mødet med asylansøgere med en anden religiøs baggrund.
1. EVANGELIET ER OGSA FOR ASYLANSØGERE
Evangeliet er for alle, og derfor deler kirken også evangeliet med muslimske asylansøgere.
Den lokale kirke er en del af den universelle kirke og derfor ikke kun for
danske statsborgere. Derfor må det være naturligt også at byde asylansøgere velkomne i kirken.
2. ETIKKEN I KIRKENS MØDE MED ASYLANSØGERE
Asylansøgere er i en sårbar situation, der kræver særlig forståelse, omhu og varsomhed.
Derfor er det vigtigt at være meget bevidst om at sikre, at den diakonale
omsorg tilbydes asylansøgere uden betingelser eller bagtanker, så asylansøgernes værdighed og integritet værnes. Samtidig med at asylansøgere må have mulighed for at høre evangeliet, skal de også have mulighed for at sige nej tak. Den lokale menighed og dens enkelte medlemmer må naturligvis respektere reglerne omkring kontakt med asylansøgere på og omkring asylcentre.
If. dansk lov er det ikke tilladt at døbe børn under 18 år uden forældrenes samtykke (eller samtykke fra værge, der er tillagt rettigheder i stedet for forældremyndighedens indehaver), hvilket også gælder uledsagede mindreårige asylansøgere.
3. KONVERTERING OG DÅB I RELATION TIL ASYLMYNDIGHEDER
En asylansøger har ret til at konvertere til kristendommen og lade sig døbe, mens han eller hun afventer udfaldet af asylsagen, men efter udlændingemyndighedernes praksis vil en konvertering fra islam til kristendom og dåb ikke automatisk være et yderligere argument for asyl. Det er vigtigt, at den kirke eller præst, som er i kontakt med en asylansøger, der overvejer at blive kristen, orienterer ham eller hende grundigt om dette forhold. På opfordring kan den præst, der foretager dåben, udarbejde en kort redegørelse for processen omkring asylansøgerens dåb, herunder bl.a. dåbsforberedelsens længde og indhold og deltagelse i øvrige kirkelige aktiviteter som forberedelse til og opfølgning på dåben.
4. KONVERTERING OG DÅB I RELATION TIL MUSLIMSKE FAMILIEMEDLEMMER,
VENNER OG RELIGIØSE GRUPPER
Hvis en muslimsk asylansøger vælger at lade sig døbe, er der i visse muslimske miljøer risiko for, at han eller hun vil opleve negative reaktioner fra familiemedlemmer, venner og religiøse grupper. Dette hænger sammen med, at apostasi (frafald fra islam) er forbudt if. sharia (islamisk lov) og belagt med straf. Det er vigtigt, at den kirke eller præst, som er i kontakt med asylansøgeren, drøfter denne situation med vedkommende, inden en evt. beslutning om dåb træffes, så asylansøgeren er forberedt på de mulige konsekvenser.
5. KONVERTERING OG DÅB I RELATION TIL UDVISNING TIL MUSLIMSK LAND
Da mange asylansøgere får afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark, er det vigtigt at drøfte de konsekvenser, som en dåb i Danmark, sandsynligvis vil få for vedkommende, hvis han eller hun udvises til et muslimsk land. Selv i lande, hvor der formelt er religionsfrihed, kan en konvertering til kristendommen indebære forskellige former for negative reaktioner eller forfølgelser, og i ekstreme tilfælde kan det koste livet. Det er vigtigt, at den kirke eller præst, som er i kontakt med asylansøgeren, taler med ham eller hende om dette, inden en evt. beslutning om dåb træffes.
6. DÅBSFORBEREDELSE
Dåb og oplæring hører sammen. Når det gælder dåb af muslimske asylansøgere, kræver det en forholdsvis lang og grundig oplæring i den kristne tro og det kristne liv. Dels fordi den religiøse baggrund forståelsesmæssigt og adfærdsmæssigt er meget forskellig. Dels fordi de sociale og menneskelige konsekvenser af en dåb for muslimer ofte er meget alvorlige. Det anbefales, at asylansøgeren forud for sin dåbsforberedelse har været i kontakt med kirken (i Danmark og evt. i et andet land) i en længere periode, og præsten bør derefter sørge for, at vedkommende får en grundig dåbsforberedelse af flere måneders varighed.
7. MENIGHEDENS ANSVAR FOR ASYLANSØGERE, DER BLIVER DØBT
Dåb er en dåb til Kristus, men samtidig til Kristi legeme, dvs. menigheden. Den lokale menighed, hvor en asylansøger døbes, forpligter sig samtidig til at inkludere den døbte i menighedens fællesskab. Det indebærer for muslimske asylansøgere – i lyset af ovenstående – et særligt ansvar for menigheden for at være den nye kristnes netværk og vise omsorg for ham eller hende. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt også at sætte den døbte i kontakt med andre menigheder og fællesskaber, som har særlige kompetencer på dette område.
