Baggrund
Udgangspunkt i troen
Åbenhed og respekt i mødet med mennesker af anden tro er begrundet i kristentroen på den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd, som skaber, gør fri og giver liv.
- Ethvert menneske er, uafhængig af tro, skabt i Guds billede og dermed kaldet til fællesskab med Gud og til at være Guds medarbejder.
- Samtidig kan vi ikke pege på nogen anden vej til frelse end Jesus Kristus. I Kristus har vi set Guds ansigt. Ved sin død og opstandelse har Kristus åbnet vejen til Gud for os.
- Ved sin Ånd virker Gud i kirken og i verden, og vi kan ikke sætte nogen grænser for Guds virke.
Den kristne tro er et godt udgangspunkt i mødet med dem, som bygger deres liv på andre traditioner og finder inspiration til religiøse og etiske refleksioner dér.
Holdninger i mødet med mennesker af anden tro
Møder mellem kristne og mennesker af anden tro kan ikke styres af entydige regler. Mennesker er forskellige og situationer er forskellige. Jesus har med sine holdninger, sit ord og sit liv vist os, hvilke holdninger vi skal lægge vægt på i vort møde med andre, også når de ikke deler vor tro: åbenhed, vilje til at se og lytte, ærlighed og ægthed, tydelighed og frihed fra tvang og magtmisbrug.
I det aktuelle religionsmøde kan vi lade os inspirere af en lang kristen tradition og dermed forbundne praktiske erfaringer:
- Vi søger pålidelig kundskab og omtale, hvori andre kan genkende sig selv
- Vi møder enkeltmennesker og religiøse traditioner på samme tid
- Vi repræsenterer både os selv og kirken
- Vi er tydelige i formuleringen af egen tro og åbne om egne motiver
- Vi lader de andre afgøre, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i deres religion
- Vi lader ikke majoritetsreligionen definere, hvordan det er at være minoritet
- Vi inspireres i troens møde og udfordres på hver vor tro i mødet med andre
- Vi forudsætter, at mænd og kvinder i alle aldre kan deltage i religionsmødet
- Vi samarbejder økumenisk
- Vi udsætter os for åbenhedens risiko
Vi søger pålidelig kundskab og omtale, hvor andre kan genkende sig selv
Kundskab og kendskab er en forudsætning for forståelse. Det er et tegn på respekt at skaffe sig konkret og korrekt kundskab om andres tro. Det er en udfordring til menigheder og enkeltpersoner at være opmærksom på forskellen mellem faglig funderet information om andre religioner på den ene side og negativ propaganda på den anden side.
Religioner er hele tiden i forandring. Store forandringer kan ske, når en religiøs tradition slår rod på nye steder eller går fra at være majoritet til minoritet eller omvendt. I mødet med indvandrere og flygtninge med anden tro er det vigtigt at lytte til, hvordan troen fortolkes i vort land, og ikke forudsætte, at deres tro forbliver upåvirket af at flytte over landegrænser.
Når vi giver en fremstilling af en anden religion må de, som tilhører denne religion, kunne genkende sig selv. I alle religiøse traditioner er der en afstand mellem lære og praksis. Det er uredeligt at sætte læren i én religion op imod praksis i en anden.
Vi møder enkeltmennesker og religiøse traditioner på samme tid
Mødet mellem religioner indebærer altid et møde mellem enkeltmennesker. Mennesket bærer med sig både sin tro og sin kultur, sit sprog, sin kønsidentitet og sin personlige historie. En religiøs tro findes ikke uafhængig af dem, som tror. Derfor er der stor mangfoldighed indenfor alle religiøse traditioner.
Vi repræsenterer både os selv og kirken
Enkeltmennesker forstår sig selv og bliver af andre forstået også som repræsentanter for de grupper, som former deres identitet. Kristne repræsenterer derfor i en vis forstand altid kirken i mødet med andre. Til tider er dette tydeligt ved, at vi har officielle hverv. Det indtryk, kristne efterlader hos andre, farver billedet af kirken og dermed af Kristus.
Vi er tydelige i formuleringen af egen tro og åbne om egne motiver
I mødet med mennesker, som har en anden religion er det vigtigt at være tydelige om eget ståsted og egen tro. Dette kan skabe tryghed hos begge parter. Kristne kan møde mennesker med anden tro med forskellige motiver: søge fællesskab, arbejde for et fælles mål, øge egen kundskab, vise omsorg eller missionere. Der er i udgangspunktet ikke nogen modsætning mellem at arbejde for mission og at arbejde for religionsdialog. Men man må være bevidst og åben om, hvad man gør i hver enkelt sammenhæng. Der må være ærlighed om, hvilke motiver der ligger til grund for det aktuelle møde.
Vi lader de andre afgøre, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i deres religion
Religion finder forskellige kulturelle udtryk, men grænsen mellem, hvad der opleves som religiøst nødvendigt, og hvad der er kulturelle udtryk, varierer fra person til person. Alle må være åbne for samtale om, hvilke spørgsmål der er de centrale i egen tro, men ingen kan påtvinges en opfattelse af, hvad der er deres religions ”egentlige kerne”.
Vi lader ikke majoritetsreligionen definere, hvordan det er at være minoritet
Ethvert møde mellem mennesker indebærer et magtforhold. Magtforholdet kan opfattes vidt forskelligt af dem, det gælder. Nogle kristne i Danmark kan opleve sig selv som en minoritet i mødet med værdier og holdninger, som er udbredt og anerkendt i samfundet. Alligevel vil de, som tilhører andre religiøse traditioner end den kristne som regel have en stærkere oplevelse af at være minoritet. Som majoritetsreligion har kristendommen/folkekirken haft mange privilegier i Danmark og opfattes derfor ofte i en overlegen magtposition. Hvilket sprog og hvilke mødeformer, samtaleformer og organisationsformer, der benyttes, påvirker magtforholdene mellem mennesker. Det er ikke op til majoriteten eller dem, som er på kulturel hjemmebane, at afgøre om minoriteten føler sig imødekommet.
Vi inspireres i troens møde og udfordres på hver vor tro i mødet med andre
I ethvert møde kan vi lære noget om andre mennesker og om os selv. Som kristne bliver vi inspireret af at lære mere om, hvordan andre har mødt tilværelsens grundspørgsmål. Desuden kan konkrete spørgsmål fra andre gøre os mere bevidste om, hvad der er indholdet i den kristne tro, og hvad vi selv anser for vigtigt.
Aggressive understrømme i religiøse traditioner har været brugt til støtte for magtmisbrug og undertrykkelse. Når der er etableret åbenhed og respekt bliver det muligt at tage den slags temaer op. Værdikonflikter mellem religiøse traditioner må man tage alvorligt. Menneskerettighederne giver ofte et fælles fundament for samtale om værdier på tværs af religiøse grænser. I samtalen må man være opmærksom på, hvad vi hver især fi nder problematisk hos den anden part.
Vi forudsætter, at mænd og kvinder i alle aldre kan deltage i religionsmødet
For mange mennesker reguleres forholdet mellem kvinder og mænd af religionen. Samtidig er kønsrollemønsteret under forandring indenfor mange religioner og kulturer. Ud fra idealet om ligestilling og ligeværd er det et mål, at kvinder og mænd deltager på lige fod, når mennesker af forskellig tro mødes. Når man møder mennesker af anden tro, må man være opmærksom på, hvilke forhold der vægtes i kontakten mellem kvinder og mænd. Det kan være nødvendigt særlig at spørge efter kvinders deltagelse i religionsmødet, ligesom der bør inddrages unge mennesker i mødet.
Vi samarbejder økumenisk
Kristne fra forskellige kirkesamfund kan ofte finde sammen i arbejdet og mødet med andre religioner.
Vi udsætter os for åbenhedens risiko
Ved at åbne sig for andre løber man en risiko for at blive afvist, trådt på eller udfordret på en måde, så troen rammes. Men kristent liv er i sit væsen åbent og kan ikke beskyttes ved at lukke det inde. Det kan være en ressource at snakke med mennesker i et kristent fællesskab om det, man i et religionsmøde oplever som udfordrende for egen tro.
Nogle konkrete udfordringer i religionsmødet
Mødet med mennesker af anden tro kan finde sted på mange måder og med forskellige formål. Her følger nogle råd og refleksioner om spørgsmål, som kan opstå i konkrete situationer:
Forsoning mellem religioner
Når vi tilrettelægger møder mellem mennesker af forskellig tro, kan et af målene være at skabe større forståelse og dermed reducere spændinger over religionsgrænser. Religiøse konflikter kan næres af såvel reelle modsætninger som af fjendebilleder, der bygger på misforståelser. Når man tager udgangspunkt i erfaringer, alle mennesker har, kan misforståelser opklares, fordomme afsløres, og det bliver tydeligere, hvor der er reel uenighed.
Det giver grundlag for forsoning. Forsoning indebærer ikke at gøre alle ens, men at leve med de forskelle, som faktisk består.
Fælles handling til fællesskabets bedste
Samtale om aktuelle etiske spørgsmål kan lægge et godt grundlag for en fælles vej at gå i vigtige sager lokalt såvel som nationalt. Mange grundlæggende værdier er religiøst fælleseje. Ifølge luthersk teologi er etikken forankret i forståelsen af verden som skabt og derfor åben for almen refleksion. Det sker, at man vil finde ud af, at værdier som i udgangspunktet ser ens ud, er forskellige, når de skal omsættes i praktisk handling. Det er vigtigt at være åben om dette.
Mennesker som tror forskelligt, finder undertiden at de ud fra hver sin tro bliver motiveret til at handle i fællesskab. Man kan for eksempel sammen engagere sig i socialt/diakonalt arbejde lokalt, arbejde for at påvirke politiske beslutninger i konkrete spørgsmål eller fremme fred og menneskerettigheder nationalt og internationalt. Den form for engagement er et mål i sig selv, men kan også bidrage til at styrke fællesskabet mellem mennesker. Selv om trosgrundlaget er forskelligt kan man sætte sig fælles praktiske mål. Menneskerettighederne kan danne et godt udgangspunkt for fælles handling.
Bøn
I religionsmødet kan det spørgsmål let komme til at melde sig, hvor vidt man kan deltage i hinandens gudsdyrkelse for også på den måde at vise gensidig respekt. Det aktualiserer spørgsmålet, om man kan bede sammen.
Det er nyttigt at skelne mellem forskellige former for bønsfællesskab:
- interreligiøs bøn (at man beder sammen med mennesker af en anden tro),
- multireligiøs bøn (at mennesker med hver sin tro beder hver sine bønner samtidig)
- og endelig det at være tilstede under hinandens bøn.
Der vil være vidt forskellige opfattelser af, hvad der er og opleves forsvarligt både blandt kristne og blandt dem, som tilhører andre religiøse traditioner.
Omstændighederne har stor betydning: Der er forskel på privat bøn og et offentligt møde, på bøn i en national katastrofesituation og i forbindelse med livsriter for et ægtepar med to religioner.
Tilstedeværelse under andres bøn behøver ikke være problematisk for en kristen, og i en del situationer kan multireligiøs bøn være et udtryk for både fællesskab og skillelinier i en tværreligiøs situation. Interreligiøs bøn kan måske opleves som rigtig, for eksempel i en akut krisesituation i en tværreligiøs familie. Men interreligiøs bøn må ikke ske på bekostning af den enkeltes religiøse integritet.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at anledninger til bøn mellem mennesker af forskellig tro er godt forberedt for alle parter, så at alle på forhånd kan afklare, om og hvordan de kan deltage med fuld integritet.
Religionsfrihed og konvertering
Alle bliver påvirket i mødet med andre. Det, at egen tro udvikles og ændres gennem mødet med andre religiøse traditioner, kan forstås både som et udtryk for udvikling i mødet med det, som er fremmed og nyt, og som en frugt af Helligåndens virke.
Hvor mennesker af forskellig tro mødes, vil der altid være en mulighed for, at nogen vil skifte religiøst tilhørsforhold. Det er en menneskeret at konvertere, og enhver brug af trusler eller straf mod den som konverterer, er uacceptabelt. Det er også uacceptabelt at bruge pres eller lokkemidler for at få nogen til at konvertere.
Det at bevæge sig fra en religiøs tradition til en anden kan være en vanskelig og smertefuld proces, både for den det gælder og for familie og andre nærtstående, og det har konsekvenser for sociale relationer af mange slags.
Kirken tager med glæde imod alle, som søger mod kristen tro, med respekt og med tilbud om oplæring i troen. Før man tager imod voksne mennesker til dåb, må den ansvarlige præst forvisse sig om, at ønsket om at konvertere er gennemtænkt og ikke motiveret af uvedkommende hensyn. Både nykonverterede og familierne til dem, som konverterer, kan trænge til ekstra opmærksomhed. Selv om det til tider kan være svært som nykonvertit at gå aktivt ind i et åbent religionsmøde, kan det dog vise sig, at de, som nylig er konverteret fra en religion til en anden, kan være gode brobyggere mellem religionerne. - Kirken respekterer naturligvis konvertering, også bort fra kristendommen.
Den norske vejledning er tilpasset og oversat til dansk af Folkekirke og Religionsmøde
