Introduktion
Dette er en guide for, hvordan du/I arrangerer og gennemfører et møde mellem konfirmander og unge muslimer med gensidigt besøg i hhv. kirke og moske som et led i konfirmationsforberedelsen. Guiden er udviklet på baggrund af erfaringer fra to sogne i Danmark og et tilsvarende projekt i Tyskland. Konceptet er udviklet af Folkekirke og Religionsmøde.
Formål
Formålet med konfirmandprojektet er at give konfirmander mulighed for at gå ind i et levende religionsmøde præget af nysgerrighed og respekt. Her får konfirmanderne mulighed for at forstå og forholde sig til det religionsmøde, som mange konfirmander i dag oplever i deres hverdag. Gennem mødet med unge muslimer udfordres og motiveres konfirmanderne samtidig til at tilegne sig deres egen religion samt sætte ord på deres egen tro. Motivationen herfor kommer af, at konfirmanderne bl.a. får til opgave og skal øve sig i at vise de unge muslimer rundt i kirkerummet og på den måde præsentere deres egen religion.
Konfirmanderne vil samtidig gennem besøg i en moske og mødet med de unge muslimer ’på deres sted’ lære om islam på en mere virkelighedsnær måde, end de ofte møder den i medier eller ved klassisk undervisning i skolen.
Konfirmander og unge muslimer besøger kirken og moskeen sammen.
Mødet mellem konfirmander og unge muslimer
Konfirmandprojektet består i et møde mellem en gruppe konfirmander og unge muslimer med tilhørende forberedelse og eventuel opfølgning. Mødet foregår i henholdsvis en kirke og en moske.
Først mødes alle i kirken, hvor konfirmanderne fortæller om kirkerummet, dets brug, symboler og inventar, og om hvordan det hænger sammen med det, vi som kristne tror. Herefter kan de unge muslimer stille spørgsmål til konfirmanderne, som de på forhånd har forberedt.
Derefter mødes alle i moskeen, hvor de unge muslimer fortæller om moskeen, dens brug og indretning, og konfirmanderne har mulighed for at stille deres forberedte spørgsmål.
I dialogen mellem konfirmanderne og de unge muslimer er det vigtigt, at de selv får mulighed for at svare på hinandens spørgsmål.
Præst og imam kan i henholdsvis kirke og moske indlede med en kort præsentation af enten en central tekst eller et aktuelt tema. Det kan også være en recitation af koranen eller læsning af en bibeltekst.
Præster siger om projektet...
”Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om tro på, end man kan gøre det i skolen.”
Sognepræst Inge With Johannesen
”Fordi konfirmanderne selv skulle videregive viden om den kristne tro til de unge muslimer, vi havde på besøg, var der utrolig stor lydhørhed i forberedelsen op til mødet. Det var interessant, at konfirmanderne var i stand til at sætte ord på tro – både deres egen og den mere generelle forståelse af kristendommen.”
Sognepræst Lea Skovsgaard
Konfirmander og unge muslimer sætter deres egne ord på troen.
Tilrettelæggelse af et konfirmandprojekt
Inden mødet mellem konfirmanderne og de unge muslimer er der nogle praktiske forhold, der skal tilrettelægges:
Tidspunkt for mødet
Mødet kan lægges både først og sidst i konfirmandåret. Ligger mødet først, kan det være medvirkende til, at konfirmanderne hurtigt i forløbet får lært det centrale om fx kirkens indretning, og man vil i resten af undervisningen kunne referere tilbage til den fælles oplevelse og erfaring. Ligger mødet derimod sidst i undervisningen, kan det være en sjov og anderledes måde at bruge det, konfirmanderne har lært samt som en form for repetition.
Tidspunktet for mødet kan enten være en hverdagsaften eller en lørdag.
Download guiden som (PDF)
OBS Kontaktoplysninger i pdf'en er ikke opdaterede.
Kontakt til imam
Aftalen med en imam bør aftales i god tid før mødet mellem konfirmanderne og de unge muslimer. Folkekirke og Religionsmøde hjælper gerne med at etablere en kontakt.
Præst og imam kan på forhånd mødes for at aftale de praktiske forhold omkring bespisning og eventuel transport m.m. Samtidig aftales det, hvornår de forberedte spørgsmål til/fra konfirmanderne og de unge muslimer skal udveksles.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den religiøse dannelse af unge muslimer ikke er struktureret på samme måde som konfirmationsundervisningen. Til gengæld er der ofte aktiviteter for unge muslimer i tilknytning til moskeer eller en imam. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at imamer ofte kan samle en gruppe, der aldersmæssigt svarer til konfirmanderne samt at imamerne ofte er meget interesseret i at etablere en sådan dialog for unge.
Bespisning
At spise sammen kan give et godt fællesskab og være en god mulighed for yderligere dialog mellem konfirmanderne og de unge muslimer. Hvis man ønsker at spise sammen, kan maden enten bestilles udefra eller forældrene til både konfirmander og de unge muslimer kan inddrages og bidrage med forskellige retter. Af hensyn til muslimers spiseregler, er det oftest nemmest at servere et vegetarisk måltid. Under alle omstændigheder er det en god idé at aftale forhold omkring evt. bespisning med imamen. Det er vigtigt at huske, at muslimer ikke spiser svinekød, og at kød gerne skal være halal-slagtet.
Økonomi
Da det er et gensidigt projekt mellem præst og imam, er der normalt ingen, der skal have honorar. Men der kan være udgifter til bespisning og eventuel transport til/fra kirke og moske. Her kan man eventuelt søge kirkens menighedsråd om støtte.
Den faglige forberedelse i konfirmationsundervisningen
Den faglige forberedelse i konfirmationsundervisningen er en vigtig del af konfirmandprojektet, fordi konfirmanderne her må tilegne sig viden om deres egen tro og religion, så de kan formidle indholdet videre. Projektet giver mulighed for, at konfi rmanderne får sat ord på deres egen tro og får talt med hinanden om det at have en tro. En sådan samtale er ofte vanskelig at etablere i konfi rmationsundervisningen, men kan her virke mere naturlig i lyset af mødet med unge, der har en anden tro. Forberedelsen kan også være med til, at konfirmanderne får mulighed for at drøfte islam samt sætte ord på deres spørgsmål omkring islam og det at være muslim.
Forberedelsen kan bestå af forskellige led, fx.:
- Forberede sig på kirkerummets indretning, symboler etc. så konfirmanderne er i stand til at svare på de spørgsmål, der evt. måtte komme fra de unge muslimer under besøget i kirken.
- Drøfte/forberede svarene til de spørgsmål, de unge muslimer på forhånd har stillet.
- Forberede sig på besøget i moskeen ved fx at tale om dens indretning, og hvad der kunne være aktuelt at spørge om.
- Forberede spørgsmål til de unge muslimer.
- Refleksioner over ligheder og forskelle mellem kristendom og islam.
Mødedagens forløb
Konfirmandprojektet kan tilrettelægges som et dags- aller aftenarrangement.
Eksempel på et aftenforløb (Harlev v. Aarhus)
17.00 Ankomst til Harlev Kirke. Kort introduktion ved præsten
17.15 Konfirmanderne viser rundt i kirkerummet – spørgsmål og svar
17.45 Konfirmanderne og de unge muslimer drøfter de fremsendte spørgsmål fra de unge muslimer.
18.15 Afgang med bus fra Harlev Kirke
18.30 Ankomst til Lykkeskolen, Brabrand
18.30 Spisning på Lykkeskolen
19.00 Kort introduktion ved imamen
19.15 De unge muslimer viser rundt i moskeen – spørgsmål og svar
19.45 De unge muslimer og konfirmanderne drøfter de fremsendte spørgsmål fra konfirmanderne
20.15 Afgang med bus til Harlev Kirke
Introduktion
Det kan være en god ide at starte dagen med en præsentationsrunde eller anden form for introduktion, for at konfirmanderne og de unge muslimer allerede her lærer lidt om hinanden samt får startet snakken.
Gruppeinddeling
De forberedte spørgsmål kan enten drøftes i plenum eller i mindre grupper. Det kan være en fordel med mindre grupper af cirka otte personer bestående af både kristne og muslimer, drenge og piger. På den måde får flere taletid.
Afslutning
Mødet mellem konfirmanderne og de unge muslimer kan slutte med ”tak og farvel”. Det kan også være en markeret afslutning, hvor man fx synger en sang, som både konfirmanderne og de unge muslimer kender.
Faldgruber
Den største faldgrube er præstens og imamens fortællelyst! Præsten og imamen bør gøre deres introduktion kortfattet samt lade konfirmanderne og de unge muslimer føre dialogen og selv svare på hinandens spørgsmål. Det er dialogen mellem konfirmanderne og de unge muslimer, der er i centrum.
Eksempler på spørgsmål
Til inspiration gengives her nogle af de spørgsmål, som konfirmander og muslimer har forberedt og stillet hinanden i forbindelse med projektet:
Spørgsmål fra konfirmanderne til de muslimske deltagere
- Kan man holde op med at gå med tørklæde, hvis man først har besluttet sig at bære tørklæde?
- Kan man få tilgivelse for sine synder og hvordan forstår man tilgivelse indenfor islam?
- Hvad sker der, hvis man som muslim ikke overholder de fem søjler?
- Beder I? Hvor mange gange om dagen?
- Hvorfor blev Muhammedkonflikten så stor? Hvorfor må man hedde Muhammed, men ikke tegne ham?
- Hvor kommer jeres forældre fra?
- Findes den originale Koran (altså den Muhammed skrev)?
- Er en muslims bedetæppe helligt, og må det ikke berøres af andre?
- Hvordan er jeres spiseregler?
- Har I venner, som er kristne?
- Hvordan har I lært om jeres tro?
- Kender I nogen, som har været i Mekka? Kan børn komme der?
- Har det været svært for jeres forældre eller jer at lære dansk?
Spørgsmål fra de unge muslimer til konfirmanderne
- Har I selv valgt at blive konfirmeret? Skal man være døbt, for at blive konfirmeret?
- Tror I på Gud?
- Hvordan kom Jesus til verden? Og hvordan kan han være en Gud, når han er født af et menneske?
- Hvordan forstår I Biblen? Og hvordan kan I tro på noget, som et menneske har skrevet?
- Man siger at Jesus er delt i to dele, den ene er guddommelig og den anden er menneskelig. Kan det passe?
- Hvorfor bliver Guds søn korsfæstet? Hvorfor beskyttede Gud ikke sin søn?
- Tror I på dommedag?
- Frygter I Gud?
- Føler I jer mere kristne efter konfirmationen?
- Hvor tit går I i kirke?
- Tror I på, hvad der står i Biblen?
- Kender I nogen muslimer?
