Introduktion 

Guiden giver inspiration til, hvordan man i sognet eller lokalområdet kan gennemføre en kirkecafé om islam og kristendom. Guiden er udviklet på baggrund af erfaringer fra Esbjerg, Herlev, Ringkøbing, Hundige og Hasle sogne samt en række cafésamtaler, som Folkekirke og Religionsmøde har gennemført på forskellige gymnasier. 

Hvad er en kirkecafe? 

En kirkecafé om islam og kristendom består overordnet af

• Indledning med panel af hhv. præst og imam (gejstlige) samt en kristen og en muslimsk studerende (yngre lægfolk)  
• Gruppesamtaler ved bordene ud fra "menukort" med emner
• Plenum med svar fra panelet, diskussion og afrundring

Hvem er deltagerne?

Arrangementet fungerer bedst med deltagerantal fra 30 til 100.

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at i områder med mange muslimer har knap en tredjedel af deltagerne været muslimer. Typisk muslimer der er bevidste om og indstillede på dialog.  

I sogne med få eller ingen muslimske beboere kan arrangementet også fungere, idet dialogen foregår imellem deltagerne i forsamlingen og imellem forsamling og paneldeltagere (præsten, imamen og de studerende).

Caféformen sikrer, at alle får lejlighed til at ytre sig og prøve synspunkter af.  Den fælles plenumdebat giver mulighed for afklaring af holdninger og belyser ligheder og forskelle mellem islam og kristendom.

Hvad taler man om?

Mange steder taler man ved kirkecaféerne om egentlige teologiske emner foruden de mere politiske og kulturelle. Der bliver både taget kontroversielle og mere hverdagsagtige spørgsmål op, og der bliver spurgt efter, hvordan man kommer videre med samtalen lokalt.  

Medvirkende 

• Deltagere fra sognet/lokalsamfundet
• Caféleder
• Imam
• Præst 
• Kristen(e) studerende
• Muslimsk(e) studerende

Om cafelederen: Cafélederen er overordnet ansvarlig for, at arrangementet gennemføres efter tidsplanen, og er desuden ”vært” og ordstyrer gennem hele samtalecaféen. Det bør ikke være den præst, som er i panel sammen med imam og studerende, men det kan godt være en anden præst – eller én i menigheden eller lokalsamfundet, der er vant til at lede en forsamling. Det ideelle er, hvis lederen kan skabe en stemning af ”forsamlingshus-debat”. Han/hun er mikrofonholder for deltagerne, og skal kun bidrage selv med små, sammenhængsskabende bemærkninger, men har en vigtig funktion i at få dirigeret spørgsmålene til de rigtige. Samtalelederen kan udfordre de øvrige paneldeltagere til at svare, når en af de andre har fået et 
spørgsmål og kan desuden perspektivere debatten.

Imamen og præsten: Det kan være vanskeligt at få fat i en imam. Nogle steder i landet er der relativt få, og ikke alle imamer har de rette sprogkundskaber. Det er vigtigt, at imamen taler et rimeligt dansk. Bedst er det, hvis imamen også er lokal, men det er ikke altid muligt. Det bør tilstræbes, at den lokale eller en af de lokale præster er ”præst” ved arrangementet.

De studerende: Minimum to og gerne flere. De studerende skal være henholdsvis kristen og muslim. De studerende er vigtige. De fungerer som samtalefacilitatorer under caféen og svarer også under plenum. De er med til at give frimodighed og liv over arrangementet – og gør det fx nemmere for unge at finde sig hjemme i kirkecaféen. NB Erfaringen viser, at der også kommer unge muslimer til caféen, mens man ofte skal gøre noget særligt, hvis man vil have kristne unge til at være med. Det kan fx være en god ide at tage kontakt til spejderledere eller andre ungdomsledere i sognet. 

Tidsramme 

En café kan afvikles på ca. 2-2½ time.

Forberedelse af arrangementet 

• Eventuelle samarbejdspartnere afklares (nabosogne, lokale tværkulturelle tiltag og foreninger)
• Dato fastsættes
• Imam, præst, kristen/muslimsk studerende og en caféleder kontaktes. Tag kontakt i god tid.
• Egnet lokale findes. Der skal være plads til caféopstilling, dvs. borde med plads til 6-8 personer. Hvis caféen tegner til at blive meget stor, kan det være en fordel at lægge plenum i et rum for sig, hvor man sidder tættere end man gør ved en caféopstilling. Man kan overveje at bruge andre lokaler end kirkens – f.eks. kan også bibliotek, kulturcafé eller lignende anvendes.  De fleste muslimer har ikke noget problem med at komme i kirkens lokaler, og det kan endda opleves som en åben gestus fra kirkens side, at den inviterer. Andre har lettere ved at komme på biblioteket – ikke bare muslimer, men også mere ”kirkefremmede” beboere i sognet. Det kan være en gevinst i lokalsamfundet at arbejde sammen med andre institutioner. 
• De medvirkende orienteres om spørgsmålene til cafeen og om hvem de øvrige medvirkende er.
• Ca. en uge før cafeen sendes reminder til alle medvirkende.
• Fremstilling af menukort med spørgsmål (se nedenfor). Det er vigtigt at gøre noget ud af detaljerne.   

Forberedelse af cafélokalet på selve dagen

Jo hyggeligere og jo mere caféagtigt man kan gøre det, jo bedre fungerer det hele. Menukortene skal være der. Kaffe, te, kage osv. Man kan både lave selvbetjening ved buffet et eller dække fuldt op fra begyndelsen. 

Tidsplan og forløb 

Nedenstående tidsplan er vejledende og skitserer forløbet: 

19.30 Indledning: Velkomst ved den lokale præst eller anden lokal mødeleder. Eventuelt begynder man med at synge, fx en årstidssang.

19.35: Cafélederen fortæller kort om forløbet. Derefter præsenterer imamen, præsten og de studerende sig selv ganske kort. De udgør senere panelet i den afsluttende plenumsamtale, hvor der bliver mulighed for at spørge nærmere.

19.40: Cafésamtalerne ved bordene introduceres af cafélederen: Der lægges et menukort på hvert bord med 4-5 spørgsmål. Ved bordet vælger man selv hvilke spørgsmål man vil drøfte. Panelets medlemmer vil herefter gå rundt ved bordene og være til rådighed som ressourcepersoner. Buffeten kan frit frekventeres, kaffe hældes op osv. 

19.45-20.30: Samtaler ved bordene om spørgsmålene på menukortet. Menukortene bør i et vist omfang være forskellige. Bliver et menukort udtømt ved et bord, kan man bytte med nabobordet, eller få udleveret et nyt fra cafélederen. Præst, imam, caféleder og studerende står til rådighed for bordsamtalerne og tilstræber at komme rundt til alle borde. Samtalerne ved bordene danner baggrund for det afsluttende plenum, men der skal ikke aflægges rapport eller lignende.

20.30-21.30: Plenum ledes af samtalecaféens leder. Ordet er frit, og deltagerne adresserer spørgsmålene til hhv. præst, imam og studerende. Cafélederen kan og skal sørge for at de rette i panelet får taletid. Humor og energi i plenumafviklingen er en stor fordel.

Afslutning: Der kan afsluttes med aftensang/salme.  Det må bero på et skøn, om man synes, at man kan synge en salme og eventuelt til slut bede fadervor. Der er et potentielt problem i at invitere gæster, og så foretage sig noget som gæsterne ikke kan være med i.  På den anden side er det også rimeligt at præsentere den side af kirkens liv, at vi næsten altid synger, når vi er samlet. Nogle muslimer vil opleve det som oplysende og hjemligt at erfare, at også kristne har en praksis i forhold til deres tro. Under pilotprojektet blev der de fleste steder afsluttet ved at synge en salme (fx ”Sig månen langsomt hæver”), men ikke bedt Fadervor eller anden bøn.

Økonomi

Prisen for en samtalecafé vil afhænge en del af lokale kontakter. Imamen bør evt. tilbydes honorar – særligt hvis vedkommende ikke er lokal (de færreste er fastansatte som imamer). Som regel vil præsten anse deltagelse som en del af hans/hendes arbejde. De studerende skal tilbydes studenterløn + transport, hvis de ikke er lokale.

Spørgsmål

Spørgsmål vedr. planlægning og gennemførelse af kirkecaféen kan rettes til: Folkekirke og Religionsmøde.  Tlf. 38 38 49 91 eller email: mail@religionsmoede.dk

MENUKORT til bordene

De nedenstående 21 spørgsmål har været anvendt i pilotprojektet. De kan naturligvis suppleres og redigeres efter eget ønske. Menukortene på bordene bør rumme et udvalg på 4-5 spørgsmål.  

Indledningstekst på hvert menukort: Prøv at arbejde med spørgsmålene ud fra en muslimsk og en kristen synsvinkel. ”Man/vi” i spørgsmålene kan mange steder læses ”mennesket” eller ”mennesker”.  

Forslag til spørgsmål:

• Tror vi på samme Gud?
• Må mennesker missionere for deres tro overfor andre for at få dem omvendt?
• Må et menneske omvende sig til en anden tro?
• Kan der være sandhed i andre religioner end ens egen?
• Hvad er Bibelen og hvad er Koranen? Kan indholdet diskuteres/kritiseres?
• Hvad skal styre og vejlede mit liv? (Mig selv, min samvittighed eller den nedskrevne vejledning i hhv. 6. bibel eller koran/hadith?)
• Hvem/hvad er Jesus?
• Hvem/ hvad er Muhammed?
• Hvad er sand tro?
• Hvad er frelse og hvordan bliver mennesker frelst?
• Skal der være ubegrænset ytringsfrihed?
• Hvad er afguderi?
• Må man lave billeder af Gud? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Må religion godt være politisk?
• Er det ok at vise offentligt, hvad man tror på – i påklædning, symboler, adfærd?
• Skal kirken beholde sin ret til at ringe med kirkeklokker?
• Skal muslimer have lov til at kalde til bøn fra minaret i Danmark?
• Er religioner konfliktskabende?
• Er homoseksualitet ok? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Er det i orden at lade sin far eller mor flytte på plejehjem? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Kan religionerne eksistere fredeligt side om side? Eventuelt hvordan?