Af Cecilie Ahlmann Raaberg
Ethvert møde mellem mennesker er et trosmøde. Det er ikke bare en sætning, 34-årige cand.theol. Sigrid la Cour Sonne har hentet i lærde bøger. Det er også den virkelighed, hun har mødt hen over kaffekoppen til dåbssamtalerne som sognepræst i bl.a. Kerteminde og i kvindegruppen og sprogcafeen som præst for flygtninge og indvandrere i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Og det er en erfaring, hun tager med sig, når hun 1. december tiltræder som konsulent i Folkekirke & Religionsmøde.
RELIGIONSMØDET ER EN KENDSGERNING
”Ethvert møde er også et trosmøde – uanset om det er et møde mellem en kristen og en muslim, en troende og en ateist eller endda to kristne. Vi kommer med hver vores bagage, og vores tro spiller en stor rolle i hvordan vores værdier er formet – også selvom den tro ikke er religiøs eller knyttet til en specifik spiritualitet,” fortæller Sigrid. Hendes svar på, hvorfor det er vigtigt, at folkekirken bevidst engagerer sig i religionsmødet, er også hentet i hendes egne erfaringer: Fordi religionsmødet allerede er i gang i den befolkning, folkekirken er kirke i. ”Hvis vi skal have ordentlige møder og samtaler, skal vi tage udgangspunkt i det mangfoldige samfund, vi er præster i, og den menighed, vi møder,” siger Sigrid og vil gerne være med til at klæde præsterne bedre på til den virkelighed, de allerede står i.
REDSKABER TIL PRÆSTER
For når man sidder med et forældrepar til en dåbssamtale, hvor den ene måske er asatroende, mens den anden er kulturkristen, bliver man direkte konfronteret med den danske mangfoldighed. Og her har Sigrid la Cour Sonne ofte oplevet, hvordan præsten kan spille en stor rolle i at åbne for en samtale mellem de to, en samtale, som de måske ikke får taget så tit til hverdag. Hvis præsten altså tør. ”Men man kan som præst godt savne redskaber til at tage de dybere samtaler om tro på tværs af religioner og livssyn – også samtaler, der ikke foregår indenfor de kristne kategorier,” siger Sigrid.
KRISTEN-MUSLIMSK SAMTALE PÅ FLERE NIVEAUER
En af Folkekirke & Religionsmødes arbejdsopgaver er at facilitere den konference, som hvert år planlægges og afholdes af Kristent-Muslimsk Samtaleforum. Her samles ca. 50 kristne og muslimske ledere i religionsdialog for at styrke kendskab og netværk mellem kristne og muslimer. Og det er en anden side af religionsmødet – der, hvor der arbejdes for at skabe tillid og gode relationer på det institutionelle plan. I Sigrids hidtidige arbejde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde foregår religionsmødet også organiseret, her med udgangspunkt i lokalmiljøet. Med ansættelsen i Folkekirke & Religionsmøde bliver alle tre niveauer – hverdagsmødet, det institutionelle og det lokale – en del af Sigrids opgavefelt, og det var netop dette ved stillingen, som appellerede til Sigrid la Cour Sonne. Her skal hun nemlig i samarbejde med resten af teamet arbejde med religionsmødets forskellige ansigter på det strukturelle plan og tage sine praktiske erfaringer med sig ind i det nationale arbejde og de religionsteologiske overvejelser.
DEN VIGTIGE RELIGIONSFRIHED
For Sigrid er det positivt, at Folkekirke & Religionsmødes arbejde også er rettet mod at holde de grundlovssikrede frihedsrettigheder i hævd: At være med til at tydeliggøre, hvorfor religionsfrihed er vigtigt. Den forskellighed, som findes i vores samfund i dag, ikke mindst religiøst, er opstået som konsekvens af bl.a. indvandring, men også religionsfrihed og andre demokratisk erhvervede frihedsrettigheder, som tilgodeser forskellighed.
SOM I KIRKENS ALLERFØRSTE TID
Det er en samfundsudvikling, der har stået på i snart to århundreder, og som har fået turbo på de seneste 50 år. Men det er langt fra første gang, at den kristne kirke har skullet manøvrere i et samfund præget af mange forskellige religiøse retninger, og Sigrid peger da også på, at vores tid på mange måder ligner den tid, som den kristne kirke oprindeligt spirede frem i for 2000 år siden. Det var ikke mindst en faglig interesse, der førte Sigrid i retning af religions- og trosmøde, da hun i løbet af studietiden begyndte at interessere sig for den kristnes forhold til dem, der ikke er kristne. ”Og selvom pluralismen er teologisk udfordrende, så er det ligesom i den allertidligste kirke et frugtbart udgangspunkt for at lave bedre teologi, hvis vi forholder os til den virkelighed, vi rent faktisk står i,” siger hun.
