Religionsmødeteologi
Nyheder

Præster står i religionsmøder hver eneste dag. Lad os tale om det!

Af Cecilie Ahlmann Raaberg, cand.theol. og præst, og Ane Kirstine Brandt, cand.theol. og generalsekretær i Folkekirke & Religionsmøde 

Mødet med andre religioner og livstydninger er blevet en del af alle præsters hverdag. Det kalder på teologiske refleksioner

Der er noget i luften, og det er ikke kun duften af lidt for brune og brændte julesmåkager. For vi nærmer os tiden, hvor stresshormonerne begynder at brede sig hos folkekirkepræster med blikket rettet mod julegudstjenesten for den lokale skole. Den årligt tilbagevendende øvelse i linedans, hvor man henvender sig til mennesker med vidt forskellige traditioner og religiøse tilhørsforhold. Den årligt tilbagevendende linedans, som er et af de mest synlige eksempler på religionsmødet i den almindelige sognepræsts hverdag. Men langt fra det eneste.

Den nødvendige religionsdialog
Religionsmøder og religionsteologiske refleksioner over mødet mellem kristendommen og andre religioner og livssyn er, som Notto Thelle, professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Universitetet i Oslo, peger på, nemlig ikke længere en intellektuel luksus for særligt interesserede, den er i dag også en nødvendighed for den lokale kirke. Folkekirken og dens præster er konstant i religionsmøde, for religionsmøder har mange ansigter og foregår på mange niveauer. 

Der er den organiserede og tydelige slags, som i Gellerup i Aarhus, hvor demografien har betydet, at den lokale sognekirke og den lokale moské arbejder tæt sammen om at være en synlig og positiv del af lokalsamfundet.

Og der er den slags, der foregår på det strukturelle plan, som når Kristent-Muslimsk Samtaleforum hvert år siden 2006 har samlet ca. 50 muslimske og kristne ledere, heriblandt en række sogne- og funktionspræster, provster og biskopper fra folkekirken, til en konference, der har til formål at fremme kendskab og relationer på tværs af trosgrænser.

Kristen-muslimsk samtale om tolerance
I år foregik konferencen 5.-6. november på Diakonhøjskolen i Aarhus med temaerne Tolerance og lokale initiativer. For religionsmøder og dialog med mennesker af en anden tro er ikke nødvendigvis bare komfortable. Kan det lade sig gøre at udvise tolerance over for noget, vi er modstandere af eller ligefrem afskyer? Hvad sker der i os, når vi giver plads til den anden? Og skal vi også udvise tolerance, når den ikke er gensidig? Det var nogle af de svære spørgsmål, deltagerne på konferencen tog livtag med, bl.a. med udgangspunkt i de konkrete erfaringer, præsterne i Gellerup Kirke har fra de mange års religionsmøde og trosdialog i samarbejde med Fredens Moské. Som opsamling på konferencen udkommer en rapport på www.religionsmoede.dk, så flere får gavn af de fælles overvejelser.

Religionsmødet i den anden ende af røret
For det er relevant for flere end konferencens deltagere, at spørgsmålene om tolerance og religionsmøde bliver stillet og refleksionerne gjort. Religionsmødet er, som Notto Thelle minder os om, ikke længere kun for de særligt interesserede eller for dem, der er præster i lokalområder, hvor demografien gør det særligt nærværende. Det mest udbredte religionsmøde er nemlig den slags, som potentielt kan opstå hos enhver præst, hver gang telefonen ringer, og som afspejler et samfund hvor ikke kun lokalsamfund, men også familier stadig oftere er sammensat på tværs af tro og livssyn: Dåbssamtalen med den asatroende far og den kulturkristne mor. Ateistens søn i konfirmandstuen. Planlægning af mindehøjtideligheden ved den voldsomme begivenhed i lokalsamfundet. Vielsen af jøden og den kristne. Begravelsen af konvertitten med de muslimske efterladte. Og - julegudstjenesten for den lokale skoles børn og voksne, der erfaringsmæssigt rummer både kulturkristne, kirkekristne, muslimer, ateister og mere eller mindre diffust spirituelt interesserede.

Refleksionernes rum – og det spontane
Alt sammen eksempler på religionsmøder, som de fleste præster kommer til at opleve; alt sammen noget, der kræver teologisk refleksion og tanker om, hvordan tolerance og dialog ser ud, når de er tryktestet af virkeligheden. For som præst står man ikke i refleksionernes rum, når man står i selve mødet – men i det mere spontane rum, hvor der er handletvang, og hvor refleksionen derfor må komme bagefter, fordi situationen kræver et svar her og nu. Jo dybere overvejelser, man har gjort sig på forhånd, jo mere solidt står man også i forhold til at kunne improvisere derude i det spontane rum.

En dansk religionsteologi
I både Sverige og Norge har man arbejdet med at formulere en decideret religionsteologi – det teologiske fagområde, der behandler kristendommen i mødet med andre religioner – igennem mange år. Her er bl.a. den svenske ærkebiskops teologiske sekretær Jakob Wirén en markant stemme på feltet med sin bog ”Att ge plats til den andre”. Der er brug for også i en dansk kontekst akademisk at arbejde med spørgsmål som hvilken plads, der er til åndelig søgen, islam og jødedom i den folkekirkelige selvforståelse og praksis.

Derfor arbejder F&R i øjeblikket på at realisere en antologi, der på baggrund af cases hentet i præsters hverdag – cases som dem, vi nævner i dette indlæg: det lokale dialogarbejde, julegudstjenesten og den tværreligiøse familie - undersøger konkrete udfordringer ved religionsmødet ud fra forskellige teologiske discipliner. Som præster har vi nemlig forskellige felter til rådighed, der alle kan give bud på redskaber til religionsteologiske refleksioner. Skal man se i den sjælesørgeriske kasse, den ritualteoretiske, den dogmatiske, den kirkeretlige eller lede efter fortilfælde i kirkehistorien? Og er der helt andre områder, hvor vi kan finde religionsteologiske svar? Det afhænger selvfølgelig af den enkelte præst, hvad der så skal i spil i lige deres religionsmøder, for der er netop tale om møder, og møder defineres kun troværdigt af dem, der rent faktisk mødes. Og religionsmødet – det står vi alle midt i, uanset om vi vil det eller ej. Om lidt står julen for døren og minder os om det igen.


Billedtekst: Deltagerne til årets konference i Kristent-Muslimsk Samtaleforum var som en del af programmet på fælles pilgrimsvandring efter det religionsdialogiske koncept Dialog-to-go udarbejdet af Fredens Hus i Gellerup, et samarbejde mellem bl.a. Fredens Moské og Gellerup Kirke. Fotograf Mathias Svold, 2019, hvor en walk and talk var en del af konferencen.