Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsbreve
Nyheder

Hvorfor er religion farlig?

På Folkemødet på Bornholm inviterer F&R til en aktuel samfundsdebat om, hvorfor religion er blevet så farlig. I dag stiller partier fx forslag om at forbyde religiøse symboler på sygehuse eller at forbyde bederum på gymnasier og universiteter. Men hvorfor er religion egentlig farlig? 

Hvilket problem er det forbuddene skal løse? Og findes der andre veje til at håndtere religion i et det danske samfund, hvor religioner og livssyn i dag lever dør om dør? Er du på Folkemødet, så kom og deltag i debatten.

Arrangementet finder sted i Folkekirkens Telt fredag d. 16. juni kl. 11.30-12.30. 

I debatten deltager Poul Madsen, chefredaktør, Ekstrabladet. Marianne Mørk Mathiesen, regionsrådsmedlem Syddanmark, Liberal Alliance. Marianne Christiansen, biskop, Folkekirken Haderslev Stift. Sune Lægaard, lektor praktisk filosofi, Roskilde Universitet. Moderator: Christoffer Emil Bruun, vært på Tidsånd, DR.


Læs mere om Folkemødet her