Konferencer og rapporter
Muslimsk overlæge, KMS 2020

Muslimsk overlæge: ’Samfundet bør vise tillid til religiøse medarbejdere’

Abidah Ashraf er både sufimuslim og speciallæge i psykiatri. Tro og faglighed er ikke modsætninger, mener hun.

 

Af Svend Løbner, Sameksistens

 

Man kan godt være dybt troende og skarp i det faglige på samme tid.

Det mener Abidah Ashraf, der er speciallæge i psykiatri. Overbevisningen er vokset i takt med erfaringen: Man behøver ikke adskille det faglige og det religiøse i to adskilte domæner. Det handler mere om, at samfundet har en indbygget tillid til, at den religiøse medarbejder kan håndtere sit arbejde fagligt korrekt.

– Det er vigtigt, at medarbejderen kan være sig selv i arbejdslivet med både med sin religion og sin faglighed og balancere mellem de to, fastslår Abidah Ashraf, der selv er sufimuslim.

Selv har hun oplevet, at der blev sået tvivl om hendes faglighed, fordi hun bærer tørklæde. Hun overhørte kolleger viske, om hun nu ikke var psykotisk, når hun troede på Gud. Og hun følte sig udstillet og vurderet, om hun nu også behandlede sine patienter med faglig skarphed.

Det var for 10 år siden. I dag er situationen en anden, fortæller hun:

– Da jeg overhørte det første gang for 10 år siden, overvejede jeg om jeg overhovedet skulle være psykiater. Tør jeg blive ved under den retorik? Men i dag er jeg landet godt i det. I dag er jeg absolut anerkendt fagligt på alle planer af mine kolleger, fastslår hun.

 

Tro mod de professionelle rammer

Forholdet mellem religion og faglighed er ofte til debat og kom især på mediedagsordenen, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i forlængelse af tegningekrisen i 2006 fastslog, at religion skal ud af det offentlige rum. Men er det muligt og over hovedet ønskeligt?

Ikke ifølge dr. Abidah Ashraf:

– Det kan godt være, at det virker iøjnefaldende, at jeg med tørklædet bærer min religion med mig ind i arbejdslivet, men når jeg arbejder med borgere, klienter, patienter, så er det ikke religionen, der dominerer min fremgangsmåde. Det handler mere om medmenneskelige værdier og god karakter, som religionen bidrager positivt med. Men man skal naturligvis være tro mod de professionelle rammer, der er sat på arbejdspladsen.

Abidah Ashraf er en af talerne ved en leder- og netværkskonference for kristne og muslimer med temaet “Religiøsitet og Faglighed i Velfærdssamfundet“. Konferencen er arrangeret af Kristent-Muslimsk Samtaleforum under organisationen Folkekirke & Religionsmøde.

 

Et konstruktivt samspil

På konferencen, der foregår online, vil Abidah Ashraf tale over emnet ”Psykologi og muslimsk tro – et konstruktivt samspil”.

– Fagligheden behøver ikke være en kontrast til ens religiøse overbevisning. Når en muslimsk patient lider af depression, er det depression i klinisk forstand. Depression er depression, uanset hvem der har den. Vi ser sygdommen som den er, uanset hvilken kulturbaggrund patienten har. Men tager naturligvis hensyn til kulturen og religionen i omgang med patienten. Præmissen for at arbejde i psykiatrien er netop, at man tager højde for religiøse forskelle, så man hverken over- eller underfortolker symptomerne.

Det er især aktuelt, når psykiatriske patienter har en eksistentiel krise:

– Nogle er vokset op med dommedagsscenarier og kan ikke se Guds barmhjertighed, selv om man taler med dem om det. Så i teorien er den religiøse tilgang i terapi en hjælp, fordi vi kan pege på Guds barmhjertighed og tilgivelse. Men i praksis kan vi også møde en patient, som er vred på Gud, fordi han eller hun ikke bliver rask med det samme. Da kan det være svært at se, at der også er barmhjertighed i prøvelsen, selv om den virker ubærlig.

 

Forskel på hverdagsislam og lærdes udlægning

Mange muslimske patienter oplever psykisk sygdom som en straf, fordi de nok er kommet til at begå en synd, fortæller Abidah Ashraf og forklarer, at der er stor forskel på hverdagsislam og de lærdes udlægning af teologiske dilemmaer.

– Når man taler med islamiske lærde, vil de sige, at sygdom ikke er straf men en prøve. Men hvis patienten har en meget konkret og sort-hvid religiøs tænkning, har man et problem. Så bliver det negativt. Det kommer også an på, hvor religiøst funderet man er som individ. Her kommer vi hver især ind med meget forskellig opdragelse og tilgang til religion.

– Den islam, som kommer fra de lærde, ligger ofte milevidt fra den muslimske praksis, man ser ude i samfundet. Vi er som mennesker gode til at trykke os selv og hinanden ned ved at fokusere på det negative. Men vi får problemer, når vi har en meget konkret, ritualiseret, punktopstillet, sort-hvidt og konsekvensbaseret forhold til religion. Men fokuseres der på Guds barmhjertighed, er der plads til at lave fejl. Og når vi fortryder, er der altid en vej tilbage. Den rejse er vi alle sammen på!

 

Naturvidenskab og muslimsk forskning kan supplere hinanden

Abidah Ashraf mener, den vestlige naturvidenskabelige og den østlige religiøse videnskab kan berige hinanden.

–  Psykologi har altid eksisteret indenfor den muslimske tro. Det var endda en muslimsk lærd i begyndelsen af 900-tallet, der skrev den første bog om kognitiv adfærdsterapi over for angst, tvangstanker, OCD osv. Islamisk psykologi går derfor ikke imod troen i sig selv, men har et meget større perspektiv på menneskets sjæl end den vestlige psykologi. Selv om det græske ord psyche faktisk betyder sjæl. Den vestlige psykologi er funderet blandt andet i naturvidenskaben, hvor den islamiske psykologi er funderet i sjælen, sindet, hjertet os individet. Her kan de to tilgange indgå i et konstruktivt samspil. Vi har et hjerte med nogle motiver, der får indflydelse på det, vi gør.

Og så er vi tilbage ved hendes emne på lørdag: ”Psykologi og muslimsk tro – et konstruktivt samspil”. Det er et samspil og derfor ikke adskilles. Det er et konstruktivt samspil, fordi religionsforståelsen bidrager positivt i den psykiatriske behandling. Og det er et samspil, som bør anerkendes af det omgivende samfund ved at både lovgivere, arbejdsgivere og kolleger viser tillid til den religiøse medarbejders faglige skarphed.

Ved siden af sit arbejde som speciallæge psykiatri driver Abidah Ashraf også klinikken ’Afya med fokus på patienter med religiøse og eksistentielle problemstillinger. ’Afya er arabisk og betyder velvære for hele mennesket.

Abidah Ashraf taler ved Kristent-Muslimsk Samtalefoums konference lørdag den 31. oktober 2020 omkring kl. 12.30.

 

Læs mere om Kristent-Muslimsk Samtaleforum her.

Artiklen er også udgivet på Sameksistens her.