Undervisning
Samtalecafé i gymnasiet

Samtalecafé i gymnasiet

Gør-det-selv-guide

Introduktion 

Dette er en guide for, hvordan man arrangerer en samtalecafé på gymnasiet eller ungdomsuddannelse. Guiden er udviklet på baggrund af et pilotprojekt, hvor Folkekirke og Religionsmøde gennemførte en række samtalecaféer  på syv gymnasier i Danmark. Spørgsmål vedr. planlægning og gennemførelse af samtalecaféen kan rettes til F&Rs sekretariat.

Hvad er en samtalecafé? 

En samtalecafé om islam og kristendom består af tre dele:  

  1. Først præsenterer en imam, en præst og to studerende, fra en videregående uddannelse og med hhv. muslimsk og kristen baggrund, sig selv og deres begrundelse for, at vi kan og skal tale sammen om tro og religiøst betinget kultur – på tværs af religiøse traditioner.
     
  2. Dernæst samles elverne i grupper, hvor de diskuterer udvalgte spørgsmål fra et ”cafémenukort”. Imam, præst og studerende - med fordel også lærere - medvirker som samtalefacilitatorer.
     
  3. Sidste del af forløbet foregår igen i plenum, hvor panelet (bestående af imam, præst og studerende), besvarer og diskuterer spørgsmål fra plenumforsamlingen.

Arrangementet indledes med et oplæg fra paneldeltagerne. 
Panelet består af en muslimsk studerende, en imam, en præst, en kristen studerende - og cafelederen.

Efter oplægget arbejder eleverne i grupper. 
Cafémenukort med spørgsmål står på bordene.

Efter gruppearbejdet samles eleverne i plenum og stiller spørgsmål til panelet.

Et motiverende fællesarrangement 

En samtalecafé er en alternativ form for religionsundervisning eller fællesarrangement. Fagligt er der fokus på religionsundervisning, og arrangementet fungerer bedst med flere klasser sammen.

Caféens mulighed for samtale og efterfølgende plenumdebat engagerer eleverne aktivt i en aktuel debat om et ellers fagligt komplekst stof. Caféen tager afsæt i de kompetencer, eleverne har opnået i den øvrige undervisning i religion. Gennem formen motiveres eleverne til selv at gennemtænke de problemstillinger, som paneldeltagerne (repræsentanter for hhv islam og kristendom) introducerer.

Caféen øger elevernes interesse for religion både som fag og som nutidigt fænomen. 

Hvem kan deltage? 

Niveau: Sædvanligvis 2g. (3g’ere med religion på A-niveau kan også være med.) 

Antal: 5-6 klasser med tilsammen ca.100-120 elever. (Et enkelt sted deltog 200 elever - det er i overkanten af, hvad konceptet kan bære.) 

Det siger underviserne:


  • "En rigtig god måde at bruge fællestimerne på"

  • "Vi får engageret eleverne på en helt anden måde end sædvanligt"

  • "Eleverne viser sig at være helt vilde med at diskutere og lytte"

  • "Eleverne kan diskutere på tværs af klasser og på tværs af personlige holdninger i en behagelig og afslappet atmosfære"

  • "det er den vigtige ansigt-til-ansigt samtale, der levendegør det faglige stof på en  vedkommende måde"

  • "alle får en positiv oplevelse samtidig med de lærer noget"

    Kommentarer fra lærere på gymnasier, hvor samtalecaféerne er gennemført. 

Medvirkende

Til afvikling af arrangementet er der brug for flg. personer: 

  • Caféleder
  • Imam
  • Præst
  • Kristen/ne studerende
  • Muslimsk/e studerende
  • Religionslærerne 

Cafelederen: En lærer eller en anden person kan fungere som caféleder. Cafélederen er overordet ansvarlig for, at arrangementet gennemføres efter tidsplanen, og er desuden ”vært” og ordstyrer gennem hele samtalecaféen.

Imamen og præsten: Nogle steder i landet kan det være vanskeligt at få fat i en imam. Det er vigtigt at imamen taler et rimeligt dansk. Bedst er det, hvis imanen også er lokal, men det er ikke altid muligt. Præsten kan og bør være lokal, altså fra gymnasiets opland, og bør være indstillet på at indgå i en religionsdialog. Det anses for vigtigt, at der er tale om henholdsvis imamer og præster, da deres tilhørsforhold til den religiøse institution giver deres deltagelse en særlig forpligtethed.

De studerende: De kristne/muslimske studerende er vigtige. De fungerer som samtalefacilitatorer under caféen og svarer også på spørgsmål under plenum. Ved deres alder og det at de er studerende formidler de desuden, at man "ikke behøver at være over 40 for at religion og tro er relevant".

Folkekirke og Religionsmøde har et bredt netværk af præster, imamer og studerende og kan derigennem være behjælpelig med at finde kontakter.

Tidsramme

En café kan afvikles fra 90 til 180 minutter. To dobbeltmoduler på i alt 180 minutter giver den bedste fordybelse, men et enkelt dobbeltmodul, 90 minutter, kan også fungere. Det skal dog understreges, at forløb på 120 til 180 minutter, er det optimale.

Se programforslag til langt forløb og kort forløb nedenfor.

Forberedelse inden arrangementet

  • Dato, ønsket tidsramme og deltagende klasser afklares.
  • Imam, præst, kristen/muslimsk studerende og eventuelt en caféleder kontaktes. Tag kontakt i god tid.
  • Lokaleforbrug aftales. Der skal være mulighed dels for plenum dels for caféopstilling, dvs. borde med plads til 6-8 elever om hvert. Nogle gymnasier har en aula eller andet samlingslokale, der er så stort, at det hele kan afvikles dér. Det er det optimale. Men det kan også gennemføres med et samlingsrum, hvor alle kan sidde til plenum, men hvor caféen er delt ud på klasselokaler – i så fald helst nogenlunde samlet.
  • De medvirkende orienteres om spørgsmålene til cafeen, og, så vidt muligt, om hvem de forskellige deltagere er.
  • Ca. en uge før cafeen sendes reminder til alle deltagere.
  • Udvælg 4-5 spørgsmål til gruppearbejdet og fremstil et passende antal cafémenukort. Se forslag til spørgsmål nedenfor. Det er vigtigt at gøre noget ud af detaljerne. Menukortene kan med fordel udarbejdes med logo m.m. 

Menukort med F&R's logo kan downloades her og frit afbenyttes.

Forberedelse af cafélokalet

Jo hyggeligere og jo mere caféagtigt man kan gøre det, jo bedre fungerer det hele. Menukortene skal stå på bordene, som gerne må være pyntet med duge, fyrfadslys, plastikkopper, kaffe og kage. Man kan også indrette en kaffe/kage buffet med selvbetjening. På nogle gymnasier har lærere fungeret som "tjenere" under gruppearbejdet, men deres ressourcer er bedre udnyttet som samtalefacilitatorer parallelt med imamen, præsten og studerende.  

Økonomi 

Prisen for en samtalecafé vil afhænge en del af lokale kontakter. Imamen bør som regel tilbydes honorar (de færreste er fastansatte som imamer). Nogle præster, gymnasiepræster, ungdomspræster eller den lokale sognepræst, vil ofte anse deltagelse som en del af sit almindelige arbejde – og kan eventuelt takkes med en symbolsk gave. De studerende skal tilbydes studenterløn og transport.


Forslag til program 

Nedenstående vejledende tidsplaner skitserer foruden tidsplanen også indholdet:

Langt forløb (180 minutter)


12.30: Plenum: Generel introduktion og velkomst til gæster v. caféleder. 


12.35: Plenum: Imam, præst og studerende fra videregående uddannelser (minimum en muslim og en kristen) præsenterer sig selv. De udgør senere panelet i den afsluttende plenumsamtale. De fortæller her kort om sig selv, og hvor de hver især ser grundlaget for en samtale på tværs af religiøse traditioner. 

12.50: Plenum: Cafésamtalerne ved bordene introduceres: der er et menukort på hvert bord med 4-5 spørgsmål vedrørende islam og kristendom. Det er vigtigt at understrege, at eleverne skal give sig god tid, og at de skal prøve at se spørgsmålet ud fra en henholdsvis muslimsk, kristen og eventuelt ”egen” synsvinkel – så godt man kan.


12.55-13.30: Samtaler ved bordene – emner iflg. menukort på bordet. Menukortene er i et vist omfang forskellige – emnerne er hentet ud af i alt 20 forskellige spørgsmål. Bliver et menukort udtømt ved et bord, kan det være klogt at have et overskydende lager, så bordet kan få udleveret et nyt. Præst, imam, lærere, caféleder og studerende står til rådighed for bordsamtalerne og tilstræber at komme rundt til alle borde. Lærere bør fortrinsvis optræde som samtalefacilitatorer ved borde, hvor de ikke har gruppens elever til daglig. Samtalerne ved bordene danner baggrund for det afsluttende plenum, men der skal ikke aflægges rapport eller lignende. 


Pause 


13.40-14.00: Fortsat samtaler ved bordene. På dette tidspunkt opfordres grupperne til at overveje, hvilke spørgsmål de ønsker at rejse i plenumforsamlingen.


14.05-15.00 Plenum: Plenum ledes af samtalecaféens leder. Ordet er frit, og eleverne adresserer spørgsmålene til hhv. præst, imam, studerende. Cafélederen kan og skal sørge for at de rette i panelet får svaret. Humor og energi i plenumafviklingen er en stor fordel.

Kort forløb (95 minutter)

Indhold: Se beskrivelsen af langt forløb (ovenfor) 


9.50-10:00: Plenum: Velkomst og introduktion. Imam, præst og studerende præsenterer sig meget kort.


10.00-10:45: Cafésamtaler ved bordene – emner iflg. menukort på bordene. 


10:45-11.25: Plenum med spørgsmål til panelet

Spørgsmål til samtalecaféen

Nedenstående 20 spørgsmål har været anvendt i pilotprojektet. Spørgsmålene kan suppleres og redigeres efter eget ønske. På menukortene bør eleverne møde et udvalg på 4-5 spørgsmål. 

På hvert menukort skrives en introtekst: Prøv at arbejde med spørgsmålene ud fra en muslimsk og en kristen synsvinkel – overvej også om du selv eller gruppen har en egen synsvinkel. I spørgsmålene kan ordene ”man" og "vi” også læses som ”mennesket” eller ”mennesker”.

Forslag til spørgsmål:

  1. Tror kristne og muslimer på samme Gud?
  2. Må mennesker missionere for deres tro overfor andre for at få dem omvendt? 
  3. Må et menneske omvende sig til en anden tro?
  4. Kan der være sandhed i andre religioner end ens egen?
  5. Hvad er bibelen og hvad er koranen? Kan indholdet diskuteres/kritiseres?
  6. Hvad skal styre og vejlede mit liv? (Mig selv, min samvittighed eller den nedskrevne vejledning  i hhv.  bibel eller koran/hadith?)
  7. Hvem/hvad er Jesus?
  8. Hvem/hvad er Muhammed?
  9. Hvad er sand tro?
  10. Hvad er frelse og hvordan bliver mennesker frelst?
  11. Skal der være ubegrænset ytringsfrihed?
  12. Hvad er afguderi?
  13. Må man lave billeder af Gud? Hvorfor/hvorfor ikke?
  14. Må religion godt være politisk?
  15. Er det ok at vise offentligt, hvad man tror på – i påklædning, symboler, adfærd?
  16. Skal kirken beholde sin ret til at ringe med kirkeklokker?
  17. Skal muslimer have lov til at kalde til bøn fra minaret i Danmark?
  18. Er religioner konfliktskabende?
  19. Er homoseksualitet ok? Hvorfor/hvorfor ikke?
  20. Er det i orden at lade sin far eller mor flytte på plejehjem? Hvorfor/hvorfor ikke?
  21. Kan religionerne eksistere fredeligt side om side? Eventuelt hvordan?