Kom i gang
Fem centrale elementer i den religiøse dialog

Fem centrale elementer i den religiøse dialog

Hvad handler den religiøse dialog om? Flere elementer er i spil på samme tid og er med til at gøre religionsdialog til en spændende og lærerig oplevelse - hver gang: 

1. VIDEN 
De, der har en anden tro eller religion, kan forekomme anderledes eller mærkelige med usædvanlig påklædning, ritualer, symboler og vaner. At lære mere om de andre ved at læse om religionen, gennem samtale, observation eller deltagelse giver et konstruktivt fundament for at bygge relationer. 

2. ÆRLIGHED
I den mødet med andre religioner er det vigtigt med en atmosfære af ærlighed. Ærlighed om vores opfattelser af de andre, vores intentioner og vores forventninger. At være ærlig betyder at tale ærligt om, hvad man værdsætter i den andens religion såvel om sine bekymringer eller uenigheder – vel at mærke efter at man har brugt tid på at lære om den andens tradition og tro. Dialog er ikke et forsøg på at gøre de andre glade eller skabe tilfredshed. Det er at indgå i ærlig samtale. 

3. RESPEKT
Når man lærer mere om de andre og taler ærligt både om det, man er enige om og om uoverensstemmelserne, så udvikles der respekt. Man kan spørge sig selv, om man behøver at have respekt for mennesker og traditioner, som man ikke har fællesskab med? ”Ær alle!” siger Peter i 1. Petersbrev 2,17. Det er centralt i religionsmødet at have respekt for alle mennesker som Guds børn og for deres religion. Det er også, hvad vi forventer af dem, som lever i vores samfund, og som ikke er kristne.

4. TILLID
Gennem viden, ærlighed og respekt opstår tillid i dialogen. Tillid gør det muligt at åbne sig for dybere lag af samtale og erfaring, og man kan begynde at finde sine egne og måske nye svar til den anden. Hvis jeg stoler på dig, vil jeg være mere ærlig overfor dig, og gennem den ærlighed vil jeg lære dig bedre at kende. 

5. RISIKO
Ligegyldigt hvilken relation, man indgår i, løber man en risiko. Man kan blive skuffet eller såret – eller man kan blive overrumplet og overrasket og blive nødt til at justere på sine fordomme om andre, sig selv og verden. 

Sådan er det ikke mindst med religionsdialogen. Man må risikere at skulle forholde sig til ens egen identitet. Hvem er jeg? Hvad betyder det at være dansker? Hvad betyder det at være kristen? Adskiller religionerne mennesker eller binder de os sammen?

Man risikerer også at blive spurgt om noget, man aldrig har tænkt over. Hvorfor er reinkarnationstanken f.eks. ikke forenelig med kristendommen? Man risikerer at møde sprog og ord, som man ikke kender og ikke kender idéerne og historien bag. Som kristen risikerer man også at måtte give ”skuffende” svar. Meget af den religiøse og åndelige søgen i Vesten i dag har til formål at opnå det lykkelige og gode liv uden lidelse, nederlag og smerte. Når man peger på den kristne tro og på Jesus Kristus, så peger man faktisk på en smertens og lidelsens mand, som ikke lover mennesker et liv uden lidelse, - men derimod at han går med igennem den helt ind i mørket og i døden. Men at være kristen er altså ikke det samme som at opnå øjeblikkelig lykke. Hvordan kan man formidle det som det gode budskab? Det er en risikabel affære.



De ti praktiske råd stammer fra inspirationsmaterialet "De andre, os og Vorherre", udgivet af Folkekirke og religionsmøde i 2006.