Den 31. oktober 1517 slog Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og dermed var reformationen sat i gang. I år fejrer vi 500året for denne bevægelse, som fik gennemgribende betydning også for kirken i Danmark og for dansk identitet og bevidsthed i det hele taget.
Jubilæumsfejringen giver bl.a. anledning til at overveje, hvor vi som kirke og samfund står nu. Om vi stadig tænker og handler i overensstemmelse med de lutherske principper, eller om vi har brug for at genopfriske dele af den lutherske arv.
Det kritiske blik må imidlertid også vendes den anden vej: Står vi i dag med nye erkendelser, som supplerer det lutherske tankegods – eller måske ligefrem modsiger det? Er de reformatoriske formuleringer stadig relevante og rammende for samfundets og for kirkens situation i dag? Kunne vi tænkes – i anledningen af jubilæet – også at måtte gøre op med dele af den lutherske tradition?
Luther selv så sig kaldet til at forny teologien og kirken for at bevare den. Måske er denne øvelse i særlig grad relevant at holde sig for øje, når det handler om religionsteologi og synet på anderledes troende. På reformationstiden var samfundet ligesom nu under store forandringer, og Luther er kendt for særligt at se jøder og muslimer som direkte trusler, der med ånd og magt skulle bekæmpes. Disse fjendtlige formuleringer har ved gentagne lejligheder stået i vejen for en åben samtale mellem religionerne. Spørgsmålet er, om vi som nutidig luthersk kirke både kan fastholde åbenheden mod omverdenen og samtidigt fastholde troskaben mod den lutherske arv.
I tema-nummeret af Magasin om Religionsmøde arbejder fire nordiske teologer med denne problemstilling fra hver sin vinkel:
Interreligiøse relationer i Danmark i ældre tid
I første artikel giver Martin Schwarz Lausten en indføring i den officielle danske religionsdialog, som den tog sig ud i kølvandet af reformationen og frem til i dag.
Her får vi dels et indtryk af sammenhængen mellem fjendtlig teologi og praksis, og dels bliver vi mindet om, hvor ung den åbne interreligiøse dialog rent faktisk er.
Martin Schwarz Lausten er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet.
Lutherske resurser i religionsdialogen
I næste artikel spørger Simone Sinn, om der i luthersk teologi og tradition kan findes resurser, som åbner for religionsdialogen.
Forfatteren peger på træk ved den lutherske teologi og ved kirkens historiske og nutidige læreprocesser, som ikke alene åbner men også styrker dialogen både på det principielle og det praktiske plan.
Simone Sinn er teolog, præst og medarbejder ved Det Lutherske Verdensforbund.
Er det i lyset af den jødisk-kristne dialog på tide at omprøve det lutherske begrebspar ”lov og evangelium"?
I tredje artikel problematiserer Jesper Svartvik brugen af de lutherske kernebegreber lov og evangelium i lyset af den jødisk-kristne dialog.
Forfatteren åbner for nye perspektiver på kirketraditionen og giver konkrete anvisninger til, hvordan vi på én gang kan tage vores lutherske arv og vores jødiske naboer alvorligt.
Jesper Svartvik er professor i religionsteologi ved Lunds Universitet og ved Svenska Teologiska Institutet i Jerusalem.
Luthersk teologi i mødet med andre religioner
I sidste artikel undersøger Oddbjørn Leirvik Luthers kritik af jøderne og muslimerne og spørger, om der på den anden side kunne tænkes at ligge et kald til at møde disse naboer i sårbarhed og i åbenhed for andre religioners tilsvarende erkendelser.
Forfatteren indkredser afslutningsvis dette mødes muligheder i en ”mellemrummets teologi”.
Oddbjørn Leirvik er professor i interreligiøse studier ved Det Teologiske Fakultet på Universitetet i Oslo.
Læs artiklerne
Temanummeret om Luther udkom i 2014. Klik her for at læse artiklerne.
Klik her for at se andre udgaver af Magasin om Religionsmøde.
